I det fynske folks tjeneste

Skunklaboratorium ryddet på Fyn: 40-årig mand idømt fængsel og udvist

208 cannabisplanter blev i juni fundet på et skunklaboratorium i Faaborg-Midtfyn Kommune. Nu har litauer fået sin dom.

20. juni blev et hvidt hus på Snarupvejen i nærheden af Kværndrup og Ringe ryddet af politiet, der kaldte ejendommen for et skunklaboratorium. Foto: Ole Holbech

En 40-årig mand fra Litauen er mandag blev idømt seks måneders fængsel og er blevet udvist af landet.

Læs også Politiet rydder skunklaboratorium på Fyn

Det oplyser anklager hos Fyns Politi Christian Nielsen til TV 2/Fyn. 

20. juni blev et hvidt hus på Snarupvejen i nærheden af Kværndrup og Ringe ryddet af politiet, der kaldte ejendommen for et skunklaboratorium.

208 cannabisplanter

I den forbindelse blev den 40-årige mand anholdt. Han forklarede, at han arbejdede der som gartner. På adressen boede flere udenlandske mænd, men i første omgang er kun den 40-årige litauer dømt.

- Han er dømt for i forening med ukendte gerningsmænd at dyrke cannabisplanter, siger Christian Nielsen. 

Det var blandt andet et stort strømforbrug, der gjorde politiet mistænksom. 

I alt er der fundet 208 cannabisplanter på adressen. Omregnet til potentielt udbytte svarer det til 5,9 kilo hash.

00:31

20. juni blev et hvidt hus på Snarupvejen i nærheden af Kværndrup og Ringe ryddet af politiet, der kaldte ejendommen for et skunklaboratorium. Video: Ole Holbech

Luk video

Derfor bliver manden udvist

Ud over fængselsdommen er den 40-årige mand, der kom til Danmark i maj, blevet udvist af landet.

- Når man kommer hertil og ikke har boet her så længe, lægger det rimelig fast, at man bliver udvist. Han havde ikke nogen tilknytning til Danmark, siger Christian Nielsen.

Manden har intet familie i Danmark. Sagen efterforskes fortsat af Fyns Politi.