40-årig mand tilstod<br> tre-dobbelt barnedrab

Den 40-årige mand fra Ryslinge, der i november sidste år dræbte sine tre børn, og derefter satte ild på familiens hus, blev onsdag formiddag for første gang siden tragedien fremstillet i retten. Manden gentog sin tilståelse og skal nu mentalundersøges.

-

Den 40-årige mand fra Ryslinge, der i november sidste år dræbte sine tre børn, og derefter satte ild på familiens hus, blev onsdag formiddag for første gang siden tragedien fremstillet i retten. Manden gentog sin tilståelse og skal nu mentalundersøges.


Det første retsmøde i sagen mod den 40-årige mand varede kun 10 minutter. Manden var fragtet fra sygeafdelingen i Vestre Fængsel til retsbygningen i Svendborg.


Tilståelse
Manden erkendte sigtelserne for tre-dobbelt drab og brandstiftelse, men ønskede derudover ikke at udtale sig i retten.


Retten besluttede derefter at manden skal mentalundersøges og samtidig blev varetægtsfængslingen forlænget med fire uger.


Derefter blev manden igen kørt tilbage til sygeafdelingen i Vestre Fængsel i København.


Fik ben amputeret
Manden er sigtet for d. 12. november at have dræbt sine tre børn på 8, 11 og 13 år. På sin 40 års fødselsdag blev børnene inviteret til morgenmad i familens hus i Ryslinge, men i stedet for at holde fødselsdagsfest blev børnene henrettet af den fraskilte mand. Derefter satte han ild på huset og forsøgte at begå selvmord. Manden overlevede dog, men blev alvorligt forbrændt og begge hans ben blev få dage efter ulykken amputeret.


For retten til sommer
I løbet af de næste par måneder skal politiet have afklaret om sagen skal køre som en tilståelsessag eller en nævningesag. Kaj Jensen fra Svendborg Politi vurderer at sagen først vil komme for retten til sommer.

Oversigt

    Oversigt