I det fynske folks tjeneste

40-årig taget med ulovlige våben

Da politiet sidst på eftermiddagen, lørdag, rykkede ud til et husspektakel på Sydfyn, fandt de to oversavede jagtgeværer.

Politiet blev alarmeret lørdag klokken 18.40 om husspektakel mellem et kærestepar i Gundestrup ved Vester Skerninge på Sydfyn.

Da betjentene nåede frem, fandt de på adressen to oversavede jagtgeværer.

Den 40-årige beboer erkender, at geværerne er hans.

Han er godt kendt af politiet i forvejen for både spirituskørsel, vold og berigelseskriminalitet.

Han bliver fremstillet i grundlovsforhør, søndag.

Ved du noget? Så send os et tip