40-årige lavede sprængstoffer

Den 40-årige sexkrænker eksperimenterede tilsyneladende med at lave sine egne sprængstoffer på Skippervænget i Odense.

Da brandvæsnet mandag aften skulle slukke en mindre brand i lejligheden på Skippervænget blev der ikke bare fundet kemikalier, men et mindre kemilaboratorium med kolber og andet kemisk udstyr.

Fyns Politi tog ingen chancer og evakuerede kvarteret i Skibhuskvarteret i en radius på 100 meter fra huset

Den 40-årige mand, der boede i lejligheden blev tirsdag varetægtsfængslet, og fredag tilstod han de to sexovergreb mod små piger på Sydfyn, efter at hans DNA-profil matchede fundene i Øster Skerninge og Refsvindinge.

Men manden eksperimenterede tilsyneladende også med hjemmegjort sprængstof, og forsøgte at lave noget der kunne springe i luften, fortæller DR.

- Der var nok mere tale om eksperimenter. Men det er også

farligt nok. Ikke mindst med en person, der med hans anden

forbrydelse - nemlig de seksuelle krænkelser af småpigerne - har vist, at han har bevæget sig helt uden for straffelovens

grænser, siger Claus Buhr, DR Nyheders retskorrespondent.

Fyns Politi ønsker dog ikke at kommentere oplysningerne om at sexkrænkeren forsøgte at lave sine egne sprængstoffer.

Oversigt

    Oversigt