I det fynske folks tjeneste

43-årige Bentsen er klar til OL-debut

Veteranen Allan Bentsen er som den tredje danske bordtennisspiller klar til OL i London.

Veteranen Allan Bentsen er klar til at spille med i herresingle ved OL til sommer i London.

Den 43-årige bordtennisveteran spillede sig lørdag blandt de sidste otte spillere ved et kvalifikationsstævne i Doha, og det rækker til at indløse OL-billetten.

Danskeren vandt 4-0 i sæt over englænderen Andrew Baggaley i den afgørende kamp.

Det er første gang, at Allan Bentsen skal med til OL.

Allan Bentsen bliver dermed den tredje danske OL-deltager i bordtennis.

Michael Maze er kvalificeret via sin placering på verdensranglisten, mens Mie Skov også spillede sig til OL via kvalifikationen.

Ved du noget? Så send os et tip