431 på idrætslejr

I disse dage har DGI deres store idrætslejr. Til forskel for fodboldskoler og håndboldskoler, så tilbyder idrætslejren 15 forskellige sportsgrene.

Normalt er 15-årige Hans Bernat målmand i OB, men i denne uge har han prøvet kræfter med både håndbold og bordtennis.

- Det er fjerde gang jeg er med, og jeg synes, at det er dejligt at prøve noget nyt, siger Hans Bernat.

I alt er 431 deltagere og 50 instruktører med på idrætslejren, der fokusere på breddeidrætten.

- Vi har idræt for både de dygtige, og dem der ikke har prøvet sport. Alle nyder det, og det er dejligt at se så mange glade børn, siger Maria Jæger, der er en af arrangørerne i DGI-ferielejr.

Oversigt

    Oversigt