44-årig fængslet for overgreb mod to piger

En 44-årig mand blev tirsdag formiddag ved Retten i Odense varetægtsfængslet fire uger for overgreb mod to piger.

To piger er ifølge Fyns Politi blevet udsat for overgreb af en 44-årig mand fra deres familie. Manden blev varetægtsfængslet i fire uger.

- Der er tale om en mand, der sigtes for overgreb mod to piger. Det er sket i en familie, siger anklager Peter Nygaard til Ritzau.

Han ønsker ikke at fortælle, hvilken relation den sigtede har til pigerne.

Retssagen foregik bag dobbelt lukkede døre.

- Jeg kan sige, at han blev varetægtsfængslet, men kan ikke sige andet af hensyn til efterforskningen af sagen, siger Peter Nygaard til TV 2/FYN.

Oversigt

    Oversigt