I det fynske folks tjeneste

44-årig kvinde i livsfare efter brand

En kvinde er i alvorlig livsfare efter en brand i Seden ved Odense. Branden hærgede torsdag aften hendes lejlighed på Bjerggårds Alle, oplyser politiet.

Den 44-årige kvinde, der var alene i hjemmet, er blevet overført til Rigshospitalet i København, hvor hun er lagt i kunstig koma.

Andre beboere i ejendommen måtte kortvarigt evakueres. Brandårsagen er sandsynligvis rygning i sengen, fortæller Fyns Politis vagtchef.

/ritzau/