45-årig død af røgforgiftning

En 45-årig mand døde af røgforgiftning i sit hjem i Søndersø på Nordfyn i nat, oplyser Fyns Politi.

Naboerne alarmerede brandvæsnet og politiet ved halvtretiden, da de opdagede, at der var brand i køkkenet i den 45-åriges hus.

Det lykkedes at slukke branden, før hele huset udbrændte. Den 45-årige blev fundet liggende i entréen. Han var ikke blevet forbrændt, men var formentlig død af røgforgiftning.

Politiet kender endnu ikke årsagen til branden, men formoder, at den enten skyldes rygning eller madlavning.

Oversigt

    Oversigt