4,5 millioner til en sydfynsk nationalpark

Folketinget har allerede vedtaget at etablere fem nationalparker rundt om i landet. Og nu overvejer fire kommuner i Det Sydfynske Øhav, om de skal lægge billet ind på at blive den sjette.

Med 4,55 millioner kroner fra Nordea Danmark-fonden og penge fra kommunerne selv skal muligheden for at lave en nationalpark i Det Sydfynske Øhav nu undersøges. Håbet er, at miljøministeren i 2011 kan sige ja til projektet, hvis undersøgelsen viser, at der er lokal opbakning.

- Vi lever det gode liv tæt på vores smukke natur. Med dette projekt tror vi på, det bliver endnu bedre. Naturen bliver styrket og vi får bedre muligheder for at opleve og forstå den. Vi tror på, at denne målrettede investering også kan hjælpe til den nødvendige erhvervsudvikling i området, siger Jørgen Otto Jørgensen (S), borgmester på Ærø og formand for udviklingsorganisationen Naturturisme I/S .

Det Sydfynske Øhav er cirka 200.000 hektar (2000 kvadratkilometer) inklusiv Langeland, Ærø og Sydfyn. Der bor omkring 100.000 mennesker i området, og store dele er i dag udpeget som et internationalt naturbeskyttelsesområde.

Oversigt

    Oversigt