46-årig omkommet ved spring fra helikopter

Et spring fra en helikopter ved Silkeborg blev lørdag fatalt for en 46-årig mand fra Faaborg.

En 46-årig mand fra Faaborg omkom lørdag efter et spring fra en helikopter. Ulykken skete i forbindelse med et eventkursus, der foregik ved Julsø tæt på Silkeborg, oplyser politiet.

Det var meningen, at kursusdeltagerne skulle hoppe ud fra helikopteren fra omkring otte meters højde. Den 46-årige mand var såkaldt sikringsmand og hoppede derfor ud først. Men da han ramte vandoverfladen var han bevidstløs.

- Der sker noget undervejs. Måske hænger han fast, eller slår hovedet. Men det er på nuværende tidspunkt uvist, siger vagthavende hos Silkeborg Politi Orla Bech til Ritzau.

Oversigt

    Oversigt