47-årig mand fundet død

Den mand fra Tommerup, som Odense Politi torsdag ledte efter med blandt andet helikopter, er nu fundet død.

Den 47-årige Søren Hansen har været forsvundet siden lørdag.

Det var en nabo, der meldte manden savnet. Han var gået fra huset uden sin hund, hvilket var usædvanligt.

Fra helikopteren opdagede politiet manden liggende ved et lille vandhul ved kirken i Tommerup Stationsby. Vanddybden var 30-40 centimeter.

Vagthavende ved Odense Politi oplyser, at der ingen tegn er på, at manden skulle have været udsat for en forbrydelse.

Oversigt

    Oversigt