I det fynske folks tjeneste

5-årig ramt af knallert - fører stak af

Mandag aften blev en 5-årig dreng påkørt af en knallert i høj hastighed i Vollsmose i Odense. Føreren af knallerten stak af efter hændelsen.

I Lærkeparken i Vollsmose i Odense blev en dreng på fem år påkørt mandag aften. Knallerten kørte ind i drengen med høj hastighed, hvilket væltede drengen omkuld. Det fremgår af politiets døgnrapport.

Føreren af knallerten standsede kun kortvarigt op, da han ramte ind i drengen ud for Lærkeparken nummer 100 kort før klokken otte. Knallertkøreren flygtede fra stedet via et stisystem.

Gerningsmanden beskrives af et vidne som mand, anden etnisk oprindelse end dansk evt. somalisk. Der var muligvis noget rødt på knallerten.

Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte Fyns Politi på 114. 

Ved du noget? Så send os et tip