50 mål i 100 kampe

Mads Overgaard fra FC Fyn passerede søndag en historisk målrekord, da han scorede sit mål nummer 50 på bare 100 kampe. Målet var med til at sikre FC Fyn sejren over Skive.

Bundholdet FC Fyn havde hårdt brug for en sejr, og allerede efter 20 minutter bragte Jacob Schoop fynboerne foran. Og i 2. halvleg scorede Mads Overgaard sit jubilæumsmål efter 61 minutter.

Skive fik  dog reduceret efter 76 minutter, men FC Fyn holdt stand og fik dermed tre vigtige point i bunden af tabellen.

Resultatet betyder, at FC Fyn rykker op på andensidstepladsen med samme pointhøst som Hvidovre, der dog har en dårligere målscore.

Oversigt

    Oversigt