500 familier fortsat uden rent vand

500 familier i Gudbjerg må fortsat koge deres drikke- og husholdningsvand. Nye prøver fra Miljøcenter Fyn viser, at vandet fra det lokale vandværk stadig er fyldt med giftige colibakterier.

-

500 familier i Gudbjerg må fortsat koge deres drikke- og husholdningsvand. Nye prøver fra Miljøcenter Fyn viser, at vandet fra det lokale vandværk stadig er fyldt med giftige colibakterier.


Vandværket har stadig ingen sikker forklaring på årsagen til det forurenede vand, men mistanken retter sig nu mod en regnvandsbeholder. Beboerne fik besked på at koge vandet, da en rutinemæssig undersøgelse i mandags afslørede de høje koncentrationer af colibakterier.


Mistanke til regnvandsbeholder
Næstformand for vandværket, Kurt Frandsen, fortæller, at vandværket nu vil forsøge at koble regnvandsbeholderne fra, da de måske kan være skyld i den høje koncentration af colibakterier.


Beboerne i Gudbjerg skal fortsætte med at koge vandet i hvert fald indtil mandag, hvor Miljøcenteret igen vil undersøge vandet.

Oversigt

    Oversigt