I det fynske folks tjeneste

51-årig reddet ud af brændende hjem

En 51-årig mand måtte natten til torsdag reddes ud af sit brændende hjem i Tjørnehaven i Odense.

Manden blev både røgforgiftet og fik brandsår på benene under branden.

Brandvæsenet fik alarmopkaldet klokken 4.08, hvor en nabo opdagede, at der var brand i den 51-åriges rækkehus. Han fik reddet den 51-årige mand ud af hjemmet, og den 51-årige er nu indlagt på sygehuset.
- Det kunne være gået grueligt galt, siger vagtchef Jesper Feldt fra Fyns Politi til TV 2/FYN.

Ifølge politiet er branden formentligt opstået i en sofa. Der er dog ikke sket større brandskader på rækkehuset.