I det fynske folks tjeneste

Mari-Ann overlevede togulykke: 52 år senere har hun stadig mareridt om det

Mari-Ann Skræm Christensen overlevede en voldsom togulykke i Odense i 1967. Men hun fik aldrig hjælp til at komme over den. I dag har hun et budskab til de overlevende fra togulykken i sidste uge.

01:05

52 år efter sidder togulykken på Fyn stadig dybt i Mari-Ann Skræm Christensen. Hun fik aldrig hjælp - nu håber hun, at alle, der var implicerede i ulykken 2. januar tager imod al den hjælp, de kan få. Videomateriale: Stadsarkivet i Odense / Jonas Bach Sørensen / TV Midtvest. Videored. Janne Nyenstad

02:19

Se tv-indslaget om togulykkerne. Video: Morten Albek / Emilie Philip Kruuse Foxil

1 af 2

Lydene. Lugten af opkast og blod. Følelsen af at være fanget.

Mari-Ann Skræm Christensen husker stadig selv de mindste detaljer fra en af de værste togulykker i Danmark, selvom det er over 50 år siden. 

- Dén der metallyd. Meget, meget højt. Lyset, der går ud. Glas, der bliver splintret, remser Mari-Ann Skræm Christensen op.

- Og så kommer der så ... hurtigt efterfølgende ... råb og skrig. 
 

Mari-Ann sad i vogn nummer to, da togene stødte sammen. Hun havde tidligere været oppe i den forreste vogn for at spise sammen med to andre. De to omkom. Foto: Mini Wolff/ Ritzau Scanpix

11 dræbt og 17 alvorligt kvæstet

10. august 1967 gik Mari-Ann Skræm Christensen fra Glyngøre ombord på toget "Nordjyden" i Skive. Et lyntog, der skulle få den dengang 21-årige jyde sikkert til København. 

Jeg kan især huske, at der ikke var frisk luft. Lugten. Der var en grim lugt af opkast. Blod.

Mari-Ann Skræm Christensen, overlevende fra togulykken i 1967

Men toget kom aldrig til hovedstaden. 

Lidt over klokken ti om formiddagen - fire kilometer øst for Odense Station gik det helt galt. 

"Nordjyden" kørte med 80 kilometer i timen op i det holdende lyntog ’Sydvestjyden’. 11 bliver dræbt og 17 bliver alvorligt kvæstet.

 

Togulykken i 1967 trak overskrifter overalt. Foto: Stadsarkivet i Odense

 

Sad fanget i to timer

I to timer sad Mari-Ann Skræm Christensen fanget i ulykkestoget. 

- Jeg kan især huske, at der ikke var frisk luft. Lugten. Der var en grim lugt af opkast. Blod. Og skærebrændere, fortæller hun til TV Midtvest. 

  Foto: Mini Wolff/ Ritzau Scanpix

- Vi var klemt inde. Vinduer og døre var blevet presset sammen. Så vi sad fra omkring klokken ti til klokken var over tolv, da vi kom ud. Der kom redningsfolk ind med skærebrændere, men det var selvfølgelig for at redde de værst tilredte personer ud. 

Vi fik overhovedet ikke noget tilbud om hjælp. Tværtimod hed det sig, at vi ikke skulle snakke om det og rive op i det.

Mari-Ann Skræm Christensen

Selvom hun slap med overfladiske skrammer, skete der noget med hende indeni. Noget, der gik i stykker - og som stadig ikke er helet den dag i dag.
 

Se smalfilmsoptagelser fra ulykken herunder:

11 dræbt i togulykken fra 1967 (Odense)

 

 

Tag imod al den hjælp I kan få
 

2. januar 2019 omkom otte personer i en togulykke på Storebæltsbroen. Her blev et IC4-tog ramt af trailerdele fra et godstog. Fem af de omkomne var fra Fyn. 

Ulykken rippede op i det 52 år gamle mareridt hos Mari-Ann Skræm Christensen. Derfor har hun også et budskab til alle dem, der var involveret i dødsulykken på Storebæltsbroen.

 

IC4-toget - hvor otte personer blev dræbt 2. januar 2019 Foto: TV 2/FYN

 

- Tag imod hjælpen. Også selvom I synes, at I har det godt i dag. Det kan komme tilbage på de mest uventede og uhensigtsmæssige tidspunkter. Så tag imod den gode hjælp, det nu ser ud til, at I bliver tilbudt, og som vi fuldstændigt manglede, siger hun og uddyber:

- Jeg kan mærke, hvordan den ulykke, jeg var med i 1967, ofte kommer op. Vi fik overhovedet ikke noget tilbud om hjælp. Tværtimod hed det sig, at vi ikke skulle snakke om det og rive op i det.

Kroppen husker ulykken
 

Da Mari-Ann Skræm Christensen hørte om ulykken på Storebæltsbroen, huskede kroppen den gamle ulykke - og reaktionen kom omgående. 

Hun kunne ikke holde ud at være i sin lejlighed i Aarhus, så Mari-Ann Skræm Christensen søgte til vandet, de åbne vidder og sommerhuset i Glyngøre.

- Dét der med at være lukket inde i sådan et inferno, og så ikke kan komme ud ..., prøver Mari-Ann Skræm Christensen at forklare, mens hun former et lille rum med hænderne, der bliver mindre og mindre.

Hun forsøger igen.

- Mange gange har jeg haft mareridt om den ting. Det har ikke kun været ud fra et tog - det har været ud fra mange forskellige steder. Den fornemmelse: Her kan du ikke komme udfra. 

 

Nordjyden kørte op bagi et tog, der holdt stille på skinnerne Foto: Stadsarkivet

 

Siden har hun fulgt nøje med i, hvad der sker med de andre passagerer fra IC4-toget fra Storebæltsbroen. Og det glæder hende, at der er blevet tilbudt krisehjælp og stormøde for de involverede og pårørende. 

Senest har Nyborg Kirke valgt at holde offentlige mindehøjtideligheder tirsdag og onsdag

Mari-Ann Skræm Christensen tror, at hvis hun havde fået hjælp til at bearbejde den oplevelse, kunne hun have haft det anderledes i dag, hvor hun stadig har mareridt og kan blive ramt af følelsen af at være fanget.

- Jeg tror ikke, jeg ville have fået de reaktioner, jeg får, hvis jeg havde haft nogen at tale med. Det tror jeg godt kunne være kommet på plads, hvis man havde talt om det, slår hun fast.

 

02:19

Se TV 2/Fyns tv-indslag om togulykkerne.  Video: Morten Albek / Emilie Philip Kruuse Foxil

Luk video

 

Artiklen er baseret på TV Midtvests interview med Mari-Ann Skræm Christensen og smalfilmsoptagelser fra Stadsarkivet i Odense.