I det fynske folks tjeneste

53-årig mand uden for livsfare efter ulykke

En 80-årig mand kolliderede med en bil ved Ringe. En 53-årig mand er nu uden for livsfare.

En 53-årig mand er mandag uden for livsfare, men har brækket hoften, et ben og flere ribben, efter at han var involveret i en trafikulykke ved Ringe på Fyn søndag eftermiddag.

Ulykken skete kort efter klokken 16, da en 80-årig mand i bil kørte ad Egsmarken, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

I første omgang oplyste politiet dog, at det var den 80-årige, der var i livsfare, og den 53-årige mand, som var årsag til ulykken.

- Den 53-årige har selv ringet ind, da han læste nyheden, og han var ked af, at han havde fået skylden for ulykken, siger vagtchef Thomas Bentsen til Ritzau.

Ulykken skete ved et T-kryds, hvor den 80-årige har ubetinget vigepligt. Men på grund af solen kan han ikke se en personbil, der kommer kørende. Han kører derfor ud og rammer bilen med den 53-årige bag rattet.

Den 80-årige og hustruen ved siden af slap uden de store skrammer fra ulykken.

Ved du noget? Så send os et tip