55 taget i færdselskontrol på få timer

Ved en af politiets rutinemæssige færdselskontroller blev der tirsdag aften skrevet 55 rapporter. Det betegnes som i overkanten af, hvad der kan forventes.

-

Ved en af politiets rutinemæssige færdselskontroller blev der tirsdag aften skrevet 55 rapporter. Det betegnes som i overkanten af, hvad der kan forventes.


Odense Politi gennemfører med jævne mellemrum såkaldte § 77 færdselskontroller forskellige steder i byen. Tirsdag aften var turen kommet til Vollsmose.


Resultatet blev 55 rapporter om biler, motorcykler eller knallerter. En person blev noteret for skældsord mod politiet. Derudover var der to spritbilister. en toldsag, hvor der var noget uregelmæssigt ved køretøjets papirer, og 51 rapporter om færdselssager. Det kan være for høj hastighed, kørsel uden sikkerhedssele, manglende kørekort eller forsikring eller fejl og mangler ved køretøjet.


\"Det er nok i overkanten af, hvad vi forventede\"; siger Chefpolitiinspektør Poul Erik Møller.


Han understreger, at tirsdagens aktion var en rutinemæssig færdselskontrol, som jævnligt gennemføres forskellige steder i byen. Der er ikke tale om en speciel indsats i Vollsmose.


\"Men vi går efter de områder, hvor vi ved, at der foregår ulovligheder, og Vollsmose er et af dem\"; siger Poul Erik Møller. 


 

Oversigt

    Oversigt