550 grise slået ned ved Faaborg

500 grise måtte lade livet, da politi og fødevaremyndigheder onsdag rykkede ud til en gård ved Faaborg på Fyn.

Politiet rykkede ud efter en anmeldelse fra en landbrugsmedhjælper om, at noget var galt på gården.

Ved ankomsten fandt politiet flere døde grise i staldene, og Fødevareregion Syd blev tilkaldt.

Det drejer sig om to gårde i Faaborg og Millinge ejet af samme person med ialt 2500 grise. Mange af grisene var allerede døde, da de fire dyrlæger og fem landbrugsmedhjælpere mødte op og gik igang med at slå i første omgang 550 grise ned.

Grisene har gået uden føde over en periode, men hvor længe er uvist.

Gårdens ejer har været bortrejst i en uge, og han vil nu blive sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven, oplyser Fyns Politi.

Oversigt

    Oversigt