58-årig død på Lindø

En 58-årig mand mistede livet på Lindøværftet, da han faldt fem meter ned fra en stige.

 Den tragiske ulykke skete kort efter middag.

- Det er dybt tragisk, og det er naturligvis aldrig acceptabelt med ulykker. Derfor skal vi nu sikre, at der ikke kan ske noget tilsvarende, siger værftets divisionsdirektør Steen Schougaard.

Den 58-årige mand blev efter ulykken bragt til Odense
Universitetshospital, men her måtte lægerne konstatere, at hans
liv ikke stod til at redde.

Den omkomne har været ansat ved Lindøværftet de seneste otte år.
Værftsarbejderne indstillede umiddelbart efter ulykken arbejdet og gik hjem.

Arbejdstilsynet og politiet undersøger nu ulykken.

Se mere i vores udsendelse klokken 19.30

Lindø Værftet

Oversigt

    Oversigt