59 fynske familier fik ødelagt julen

På Fyn fik 59 familier ødelagt deres jul af ubudne gæster. Overordnet set er antallet af indbrud på landsplan dog næsten halveret i forhold til sidste år.

For mange danskere er juleaften et af årets højdepunkter, og det gælder også for landets indbrudstyve, der lader sig friste af, at mange huse og lejligheder står tomme hen i timevis.

Men foreløbig ser det dog ud til, at indbrudstyvene har haft mindre travlt i år, end de plejer. I hvert fald viser en opgørelse, som Rigspolitiet har lavet 1. juledag, at politiet har modtaget langt færre anmeldelser om indbrud i år end i de sidste fem år.

På Fyn fik 59 familier i løbet af julen uventet gæster, og dermed er er Fyn den politikreds i Danmark, der har haft 6 flest anmeldelser, det viser tal, der netop er blevet opgjort af Rigspolitiet.

Den noget tvivlsomme ære af at være den politikreds med flest indbrud går til Østjylland Politi med 92 indbrud, til gengæld har tyvene holdt sig fra Bornholm, der kun kan melde om et indbrud.

* Nordjyllands Politi: 46

* Østjyllands Politi: 92

* Midt- og Vestjyllands Politi: 48

* Sydøstjyllands Politi: 50

* Syd- og Sønderjyllands Politi: 74

* Fyns Politi: 59

* Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: 53

* Midt- og Vestsjællands Politi: 71

* Nordsjællands Politi: 85

* Københavns Vestegns Politi: 58

* Københavns Politi: 77

* Bornholms Politi: 1

Kilde: Rigspolitiet.

Politiets opgørelse over anmeldelser dækker perioden fra den 20. december til klokken 07.00 1. juledag fra 2010 til i år, og den viser, at antallet af indbrud i perioden er næsten halveret i år i forhold til sidste år.

2013 er da også det år med flest indbrud, nemlig 1388, mens tallet i år er styrtdykket til 714. Ses alene på juledøgnet er der i år anmeldt 240 indbrud, hvilket også er langt under det normale.

Oversigt

    Oversigt