I det fynske folks tjeneste

60-årig fængslet for butikstyverier

En 60-årig kvinde blev onsdag ved retten i Svendborg idømt tre måneders fængsel for butikstyveri.

Kvinden blev pågrebet tirsdag efter flere butikstyverier i blandt andet Ørbæk.

Ved anholdelsen i SuperBrugsen i Ørbæk, tirsdag, havde kvinden gemt blandt andet tre kalvemørbrad og 4 flasker spiritus i en jakke.

Det viste sig at foret i jakken var taget ud og erstattet med en stor indvendig lomme. Jakken er nu konfiskeret.

Kvinden er blevet taget i butikstyveri mange gange før.

Derfor blev hun fremstillet i grundlovsforhør, onsdag, i Svendborg, hvor hun fik en straksdom på tre måneders fængsel.

Kvinden modtog dommen.

Ved du noget? Så send os et tip