62-årig gennemtævet af unge mænd

En 62-årig mand blev natten til onsdag gennemtævet af fire unge mænd under et røveri i Vejle. Blandt gerningsmændene var en 14-årig dreng fra Middelfart.

-

En 62-årig mand blev natten til onsdag gennemtævet af fire unge mænd under et røveri i Vejle. Blandt gerningsmændene var en 14-årig dreng fra Middelfart.

Manden blev overfaldet af de fire unge, og ifølge vidner sparkede og slog de ham og kastede sten på ham. De unge voldsmænd efterlod manden med en brækket næse, hjernerystelse, brud på venstre arm og mulige indre kvæstelser.

De fire formodede gerningsmænd blev i løbet af natten anholdt. Manden er indlagt på Vejle Sygehus, men kan ikke huske noget om overfaldet.

Oversigt

    Oversigt