I det fynske folks tjeneste

62-årig kvinde med sjælden sygdom forsvundet

Fyns Politi eftersøger lørdag morgen en 62-årig kvinde, der er forsvundet fra sin lejlighed i det sydlige Odense. Kvinden lider af den sjældne sygdom narkolepsi.

Kvindens datter anmeldte morens forsvinden til politiet lørdag morgen klokken 8.20. Men datteren har sidste gang været i kontakt med sin mor fredag eftermiddag, så politiet ved endnu ikke hvor længe kvinden har været væk fra sin lejlighed på Hjallelsegade 32A.

Den 62-årige lider af narkolepsi, der er en sygdom, der betyder at man pludslig kan falde i søvn og få anfald så man falder sammen. Politiet frygter derfor at kvinden kan være faldet i søvn et eller andet sted.

Fyns Politi ved endnu ikke hvilket tøj kvinden havde på, men hun halter efter en operation i benet.

Politiet har sat en eftersøgning i gang omkring kvindens lejlighed, men lørdag middag var der endnu ingen spor efter den forsvundne kvinde.

Oplysninger i sagen til Fyns Politi på 114.

Læs mere om narkolepsi hos netdoktor