I det fynske folks tjeneste

63-årig odenseaner vinder VM i badminton

Den 63-årige Jette Preston Nielsen vandt i weekenden VM i badminton for kvinder over 60 år.

Ved finalen i dame-single ved BWF World Senior Championship vandt odenseaneren over en japaner.

Til daglig spiller Jette Preston Nielsen i Dalum Hjallese Badminton Klub, som hun i den forgangne sæson var med til at spille tilbage i Fynsserien.

Jette Preston Nielsen vandt i 2010 for anden gang All England Mesterskabet - også i dame-single. Første gang, to år tidligere, vandt hun både i dame-single og dame-double. Hun har også tidligere vundet Europamesterskaberne.

Ved du noget? Så send os et tip