64-årig kvindelig cyklist påkørt af bil

En kvindelig cyklist blev tidligt onsdag morgen påkørt af en bil i det østlige Odense.

Lidt over 05 onsdag morgen blev en 64-årig kvindelig cyklist påkørt af en bil på Åsumvej i det østlige Odense.

Kvinden blev efterfølgende fragtet til OUH til observation, men er ifølge Fyns Politi ikke kommet alvorligt til skade.

Ulykken skete i krydset mellem Åsumvej og Fyrreparken. 

Cyklisten var på vej mod vest, ind mod Odense, da hun inde på cykelstien er på vej over krydset. 

- Og så overser bilisten hende formentlig, da hun selv skal dreje til højre og cyklisten skal lige ud, fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Thomas Bentsen.

Bilisten er en kvinde på 39 år. Ifølge vagtchefen har hun med stor sandsynlighed overset sin vigepligt, hvilket resulterede i påkørslen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt