I det fynske folks tjeneste

64-årig lå inde med skydevåben i Odense

Dommer har afsagt hurtig dom over fynsk mand, der blev afsløret med en revolver og en pistol.

Ordensmagtens besøg hjemme hos en 64-årig mand fra Hjallese ved Odense har ført til sigtelser både for skydevåben og for euforiserende stoffer, og mindre end 24 timer senere fastsatte en dommer fredag straffen: Fængsel i 12 måneder, hvoraf dog de 11 er gjort betinget.

Ransagningen afslørede hampplanter, og betjentene høstede planter, der tilsammen vejede cirka 30 kilo.

Men manden lå også inde med en revolver og en pistol, oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.

Den 64-årige blev løsladt efter fredagens grundlovsforhør, som altså førte til en straksdom og vil blive indkaldt til afsoning senere.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.