I det fynske folks tjeneste

7-årig pige efterlyst i Odense

En 7-årig pige forsvandt onsdag morgen i Overgade i Odense, da hun var på vej i skole.

Den 7-årige pige blev klokken 07.45 onsdag morgen have taget en taxa i skole fra sin bopæl i Overgade i Odense.

Af en eller anden grund missede hun taxaen, så chaufføren kontaktede hendes mor, hvorefter hun blev efterlyst.

Pigen beskrives som almindelig af bygning, hun har sort, langt, krøllet hår sat op i knold, iført sorte bukser, sort og lilla cardigan og grå jakke.

Hun medbragte en lyserød skoletaske.

Fyns Politi har modtaget henvendelser fra vidner, som har set pigen to steder i Odense C.

- Vi har en ret god ide om, i hvilket område hun færdes, siger vagtchef Hans Jørgen Larsen.