I det fynske folks tjeneste

700-årige Margareta kaster lys over Svendborgs fortid

En ældgammel lille blyamulet med navnet Margareta inskriberet gør os nu klogere på, hvordan det var at leve i Svendborg i middelalderen. Lokal arkæolog er begejstret.

Den så vitterligt ikke ud af meget, da den for nylig dukkede op af jorden i forbindelse med et kloakeringsarbejde i Møllergade i Svendborg. Bare 2x2,6 centimer stor i sammenfoldet tilstand og holdt i gråbrune kedelige nuancer.

Men ifølge middelalder- og renæssancearkæolog fra Arkæologi Sydfyn Allan Dørup Knudsen er der tale om et helt særligt fund, som er med til at belyse dele af byens historie, som ikke på forhånd har været kendt.

- Amuletten fortæller os om en del af det levede liv i Svendborg, som vi ellers sjældent har mulighed for at dokumentere ved udgravning, fortæller Allan Dørup Knudsen.

Man har længe vidst, at Svendborg var i en rivende udvikling i første halvdel af 1200-tallet, hvor de store gejstlige byggerier Franciskanerklosteret og Vor Frue Kirke anlagdes, og Skt. Nicolai Kirke blev ombygget i tegl. Men udgravningen i Møllergade giver nu for første gang konkrete beviser for Svendborgs ekspansion efter år 1250 i den nordøstlige del af middelalderbyen.

Hvem var Margareta?

Margareta er nu den ældst kendte kvindelige indbygger i Svendborg, men hvem hun mere præcist var, kan vi desværre kun gisne om. Sikkert er det dog, at blyamuletten har tilhørt hende, og at den med al sandsynlighed har skullet hjælpe hende sikkert gennem tilværelsen.

Nationalmuseets ekspert i inskriptioner, museumsinspektør Lisbeth Imer, har haft amuletten under lup. 

Oversat til forståeligt dansk står der på den:

- Jeg besværger jer elvermænd og elverkoner og alle dæmoner ved Faderen og Sønnen og Helligånden og ved alle Guds helgener, at I ikke skader guds tjenerinde Margareta hverken i øjnene eller i andre lemmer. Amen. Du er stor i evighed, Herre.

Ordene Gordan, Gordin og Ingordan figurerer også på den, og netop de tre ord er flere gange fundet på amuletter af træ og metal fundet i Danmark, Norge og Sverige.

- Det har i mange år været omstridt, hvad ordene egentlig betyder, men jeg hælder til, at det er en påkaldelse af elverfolk eller dæmoner, forklarer Lisbeth Imer.

Udfoldet fylder amuletten 13 centimeter og rummer fem linjer med små latinske bogstaver
Blyamuletter har været anvendt gennem store dele af middelalderen fra cirka 1100 helt op til 1400-tallet og findes både med runeindskrifter og som denne med latinske bogstaver.
Inskriptionerne vidner om, at de har været brugt i magisk øjemed til at holde sygdomme fra livet eller til at helbrede syge.
Man forestiller sig, baseret på deres meget små og sammenfoldede størrelser, at folk har haft amuletterne på sig syet ind i tøjet eller som fast bestanddel i en lomme.

 

Ved du noget? Så send os et tip