I det fynske folks tjeneste

700 millioner kroner at spare på Hyben Vital

Det fynske naturprodukt Hyben Vital har indtil videre sparet det danske samfund for omkring 700 millioner kroner, og hvis alle gigtpatienter begynder at tage Hyben Vital kan der spares 375 millioner kroner årligt. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Jordbrugsforskning.

-

Det er første gang, at den samlede samfundsværdi af en række naturprodukter er gjort op. Undersøgelsen, der er lavet af læge Kaj Winther fra Gentofte Sygehus og Lars Porskjær Christensen fra Danmarks Jordbrugsforskning, viser, at der er millioner at spare i medicin, hvis alle landets 150.000 gigtpatienter tager Hyben Vital.

Hyben Vital er lavet af hyben, og bliver produceret på Langeland. Undersøgelser har vist, at produktet indeholder et middel, der er meget virksomt mod led- og gigtsmerter.

Halvere medicinforbruget
Jordbrugsforskningens undersøgelse viser, at gigtpatienterne kan halvere forbruget af gigt- og smertemedicin, når de bruger Hyben Vital.

Allerede nu har samfundet sparet omkring 700 mio. kr på Hyben Vital, og hvis alle gigtpatienter begynder systematisk at bruge naturproduktet, kan samfundet årligt spare omkring 375 mio. kr. viser undersøgelsen.

Det er sjældent, at der bliver forsket i naturprodukters samfundsøkonomiske virkning, da virksomhederne ikke kan patentere denne viden.