744 elever slog rekord på væddeløbsbane

744 elever på Sanderumskolen i Odense satte fredag en rekord - og kommer dermed i "Børnenes rekordbog" - ved at have løbet flest mulige kilometer på en halv time på Odense Væddeløbsbane.

I forbindelse med skolens såkaldte "Trimdag" inden efterårsferien lavede eleverne rekordforsøget, hvor de spænede rundt på banen, hvorefter det samlede antal kilometer, som eleverne tilbagelagde, blev lagt sammen.

Hver omgang er én kilometer, og børnene nåede op på 2157 kilometer - en ny rekord.

Oversigt

    Oversigt