I det fynske folks tjeneste

75-årig cyklist i livsfare: Blev kørt ned bagfra

37-årig bilist overså 75-årig cyklist og kørte ham ned bagfra. Manden er indlagt på OUH med kvæstelser i bryst og hoved.

En 75-årig mand fra Gislev er indlagt på OUH efter en ulykke på Ørbækvej, nogle hundrede meter øst for selve Gislev by.

Mandens tilstand er kritisk efter han pådrog sig skader i både hoved og bryst. 

Det er skaderne i brystet, som er de mest kritiske, oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Thomas Bentsen, til TV2/Fyn mandag aften.

Den 75-årige mand kom kørende på cykel, da en 37-årig kvindelig bilist fra Gislev overså manden og kørte ind i ham bagfra.

Ulykken skete som følge af, at den 37-årige kom kørende efter en anden bil og da den forrest bil svingede uden om den 75-årige, så den 37-årige ikke den 75-årige og kørte ind i ham.

Ved du noget? Så send os et tip