75-årig dræbt af varebil

En 75-årig mand døde mandag aften efter at være påkørt af en varebil på Fyns Hoved.

Den 75-årige mand stod formentlig delvist ude på kørebanen på Fynshovedvej ved Martofte, da han blev ramt af en varebil lidt før klokken 20.00 mandag aften.

Ifølge Fyns Politi forsøgte føreren af varebilen at undvige at ramme manden, men det lykkedes ikke.

Manden blev forsøgt genoplivet af redningsfolk og en læge, men stod ikke til at redde.

Nærmere undersøgelser skal afklare det præcise forløb.

Oversigt

    Oversigt