75-årig omkom ved brand

En 75-årig kvinde omkom lørdag aften ved en brand på en landejendom i Langeskov. Kvinden, der var delvis lam og sad i kørestol, var alene hjemme da branden opstod.

Branden blev opdaget ved 21-tiden af kvindens søn, der bor i et hus ved siden af. Det lykkedes ham at redde den 75-årige ud af huset, men på det tidspunkt var hun død - formentlig på grund af røgforgiftning, oplyser politiet.

Stuehuset på ejendommen brændte ned til grunden. Årsagen til branden kendes endnu ikke.

Oversigt

    Oversigt