75 fynske lærerjob bliver nedlagt

Mindst seks ud af de 10 fynske kommuner nedlægger lærerstillinger. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Lærerforening.

I alt bliver mindst 75 lærerstillinger nedlagt på Fyn. Faaborg-Midtfyn Kommune topper listen med 23 nedlagte stillinger. I Assens Kommune bliver 18 stillinger nedlagt jobbet og det samme antal nedlægges i Svendborg Kommune.

I Middelfart Kommune forsvinder 11 lærerjobs, i Kerteminde Kommune 4 og i Nyborg Kommune nedlægges 1½ stilling.

Det er ikke være muligt for Danmarks Lærerforening af skaffe tal fra Langeland Kommune, men også her har der tidligere været varslet fyringer.

Kun Odense, Nordfyns og Ærø kommuner har ikke aktuelle planer om at nedlægge lærerstillinger.

- Det er helt grotesk. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, og det sker samtidig med, at folkeskolen er udnævnt som satsningsområde, siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen til Ritzau.

En stille massakre

- Der foregår en stille massakre på den danske folkeskole", siger den Socialdemokraternes Folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil, der er opstillet på Fyn, som reaktion lærere mister jobbet.

- Kommunernes økonomi bliver kørt i et alt, alt for stramt greb. De har ikke mulighed for at afsætte flere penge til Folkeskolerne uden så at være tvunget til at lave en massakre på ældreomsorgen eller børnehaverne. Så løsningen er altså, at vi er villige til at levere en større arbejdsindsats, for at få råd til at skolerne får nogle flere penge centralt fra, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Oversigt

    Oversigt