76-årig cyklist mister livet på Langeland

En 76-årig mand blev ramt af en lastbil på sin cykeltur på Langeland. Chaufføren er blevet sigtet for uagtsomt manddrab.

En 76-årig mand er død, efter han på en cykeltur blev ramt af en lastbil. Det oplyser Fyns Politi.

Politiet modtog ved 12-tiden tirsdag en anmeldelse om et alvorligt færdselsuheld på Statenevej syd for Rudkøbing. Den 76-årige mand, der er fra lokalområdet, pådrog sig så svære skader, at han døde kort efter ankomsten til Odense Universitetshospital. 

Chaufføren er blevet afhørt og sigtet for uagtsomt manddrab. Politiets undersøgelser på stedet, afhøring af lastbilchaufføren og vidner har klarlagt, at lastbilen påkørte cyklisten, der kørte i samme retning som lastbilen.

Vejen er på uheldsstedet smal, og der er ikke anlagt cykelsti. Chaufføren har efter det oplyste helt overset cyklisten, muligvis fordi han har fået solen i øjnene. 

De pårørende er blevet underrettet tirsdag eftermiddag. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt