I det fynske folks tjeneste

Dødsbrand i rækkehus: 78-årig afgået ved døden

En 78-årig mand er mandag afgået ved døden, da hans rækkehus i Odense brændte. Branden spredte sig til tre nabohuse.

00:33

En 78-årig mand er mandag middag afgået ved døden i en brand i hans rækkehus. Video: localeyes.dk

En 78-årig mand er mandag middag afgået ved døden i en brand i hans rækkehus. Foto: localeyes.dk

En 78-årig mand er mandag middag afgået ved døden i en brand i hans rækkehus. Foto: localeyes.dk

En 78-årig mand er mandag middag afgået ved døden i en brand i hans rækkehus. Foto: localeyes.dk

1 af 4

Mandag middag er en 78-årig mand afgået ved døden, da han brændte inde i sit rækkehus på Ørbækvej i Odense.

Det oplyser Fyns Politis vagtchef Lars Thede. 

Årsagen til branden er formentlig, at manden sidder i en stol og ryger, hvorefter han taber cigaretten i skødet på sig selv.

Lars Thede, vagtchef ved Fyns Politi

Der er tale om et rækkehus, der ligger blandt flere andre i Lokalcenter Rosengård, som er et plejecenter for ældre i Odense.  

Anmeldelsen kom klokken 11.25, hvor både Beredskab Fyn og Fyns Politi rykkede talstærkt ud til Ørbækvej. Her blev de mødt af en brand, der havde godt fat i rækkehuset. De gik straks i gang med at slukke branden. 

Læs også Brand i rækkehus: Brandfolk måtte banke hul i taget

- Den 78-årige mandlige beboer er brændt inde og afgået ved døden, fortæller Lars Thede til TV 2/Fyn og fortsætter:

-  Årsagen til branden er formentlig, at manden sidder i en stol og ryger, hvorefter han taber cigaretten i skødet på sig selv. 

Det er endnu ikke lykkedes for politiet at få underrettet de pårørende.

Dele af taget i rækkehuset blev brudt ned, for at Beredsakb Fyn kunne komme til.  Foto: localeyes.dk

Flere beboere genhuses

Branden i den 78-årige mands rækkehus havde allerede bredt sig til tre andre rækkehuse, da politiet kom frem til stedet. 

- Vi er blevet nødt til at genhuse de tre beboere, fordi der simpelthen er for meget sod, røg og andet, fortæller vagtchefen.