I det fynske folks tjeneste

78-årig i flystyrt på mark

78-årig mand styrtede tirsdag ned i sit lille et-personers fly på en mark ved Kerteminde. Han overlevede og er bragt til hospitalet ved bevidsthed.

78-årig mand styrtede ned i sit lille et-personers fly på en mark ved Kerteminde. Han overlevede og er bragt til hospitalet ved bevidsthed.

En 78-årig hobbypilot var tirsdag eftermiddag ude for et flystyrt på en mark ved Sibiriensvej syd for Kerteminde.

Da ambulancen nåede stedet, sad manden fastklemt, men var i live.

- Han er blevet skåret fri, og var ved bevidsthed, da han blev kørt til hospitalet i Odense, siger vagtchef ved Fyns Politi Jesper Pedersen.

Det er fortsat uvist, hvordan det ultralette, lille motorfly forulykkede på marken.

- Men det er nok ikke vejret, for det blæser ikke synderligt, siger vagtchefen.

Politiet har nu tilkaldt Havarikommissionen, som rutinemæssigt skal undersøge ulykken.

/ritzau/