7814 pedaltrampere i Odense

Tusindvis af fynboer cykler til arbejde de kommende uger. Odense tramper sig i førertrøjen ved at være den by i landet, der har flest deltagere i kampagnen: Vi cykler på arbejde.

Cello på ryggen

Anna Dorothea Wollf spiller cello ved Odense Symfoniorkester, og hun er en af de 7814 odenseanere, der har valgt cyklen frem for bilen, når hun skal på arbejde. Også selvom celloen skal med.

- Når det blæser meget, så er den svær at cykle med, griner Anna Wollf.

Det er tiende år i træk, at kampagnen Vi cykler på arbejde ruller. Og Odense cykler derudad med næsten 8000 deltagere. Det er 1600 flere end i Århus, hvor der bor knapt 50 procent flere mennesker.

Undersøgelser viser, at cykelkampagnen får 10-20 procent af deltagerne til at fortsætte med at cykle til arbejde, når kampagnen slutter.

Test dig selv her på transportberegneren.

Læs mere om kampagnen her

Oversigt

    Oversigt