I det fynske folks tjeneste

7.a. kaster hænderne i vejret for fremtidens job

I fremtiden bliver mere og mere automatiseret, selvkørende og computerstyret. Derfor skal programmering på skoleskemaet, og det har elever på Rosengårdskolen fået en forsmag på.

00:28

Foto: Morten Grundholm

1 af 2

Øjnene er rettet mod tavlen i 7.a. på Rosengårdskolen. Men det er ikke engelsk grammatik eller geometri, der er på skoleskemaet i dag, og det er måske også derfor, at der er helt ro i klassen. De 21 elever på Rosengårdskolen har fået besøg af syv lærerstuderende fra University College Lillebælt, som skal undervise dem i programmering. 

Der kommer til at være brug for ingeniører og for folk, der kan det her. Så er interessen allerede skabt i grundskolen, og det er vigtigt.

Louise Thøger Barlach, lærerstuderende

Foran tavlen står Frederik Meyer Olesen, som til dagligt læser til fysik- og kemilærer. Bag ham er en skærm, hvor robottens indstillinger kan ses, og i hænderne har en såkaldt VEX IQ robot. Han viser, hvordan den bliver styret af computerprogrammet. Det ligner mest en masse puslespilsbrikker. Men hver især har de en funktion, og når de sættes sammen, kan robotten lige pludselig gøre flere ting. 

Læs også Fynsk robotfirma femdobler salget

- Hele ideen med at programmere robotter er, at man skal tænke, at den her robot er sindssyg dum. Den kan overhovedet ikke tænke selv. Den kan faktisk ingenting medmindre I fortæller den, hvordan den skal tænke. Det er hele tankegangen bag programmering, underviser Frederik Meyer Olesen. 

Og eleverne tager positivt imod den anderledes undervisning. 

- Det er sjovt at se en ting, der ikke rigtigt har noget liv, som adlyder ens kommandoer, siger Kristine Hede Burkal fra 7.a., og Asger Kåre Christensen er enig:

- Jeg synes, at det er sjovt. Jeg kan godt lide det, siger han.  

00:03 Luk video

Interessen skal vækkes tidligt

Selvom morgentimerne på Rosengårdskolen med robotter og programmering mest er leg, har de lærerstuderende en ambition om, at programmering skal blive en del af deres fremtidige undervisning. En ambition der går godt i tråd med det behov, der bliver for folk i fremtiden, som kan programmere og regne. 

En undersøgelse om fremtidens job lavet af World Economic Forum viser, at beskæftigelsen inden for for eksempel computer og matematik vil stige 3,21 procent fra 2015 til 2020. Inden for arkitektur og  ingeniørarbejde vil beskæftigelsen stige 2,71 procent. Men omvendt vil beskæftigelsen inden for kontor og administration falde med 4,91 procent, og inden for fremstilling og produktion vil beskæftigelsen falde 1,63 procent. 

Udvikling i beskæftigelse fordelt på udvalgte jobtyper 2015-2020

De lærerstuderende har også besøgt 8. og 10. klasser på andre skoler for at sætte skub i programmeringslysten. 

- Vi håber jo, at de kan få lov til at opleve, hvad det her programmering er for noget. Det er jo noget, der er rigtig meget af i vores samfund. Rigtig mange virksomheder bruger robotter og programmering, så det her er en lille forsimpling, så de får smag for, hvad det går ud på, siger lærerstuderende Frederik Meyer Olesen. 

Eleverne er rigtig godt på vej. De er lynhurtige til at forstå måden, som robotten fungerer på, og de er også hjemme i de tekniske engelske gloser, som er en del af programmeringsundervisningen. 

- Der er så meget, som kommer til at være programmeret i fremtiden, og det er ikke noget min grundskole overhovedet havde, så hvis jeg skulle til at lære det, så er det faktisk først noget, man går i gang med på universitetet. Så hvis de har det med fra starten, så er interessen allerede skabt, fortæller Louise Thøger Barlach, som er lærerstuderende og tilføjer:

- Problemet er, at de fleste skoler ikke har udstyret til det endnu, men hvis der var mulighed for det, ville det være superfedt at undervise i. Jeg kan se, til forskel for mere tør kemi, at det rammer rigtig mange elever. Det ligger tættere på nogle af de interesser, de allerede har.  

02:58 Luk video