80-årig dræbt af mur

En 80-årig mand fra Fjeldsted fik en mur ned over sig, mens han var ved at rive et gammelt hønsehus ned. Han døde senere på sygehuset.

Ulykken fandt sted lørdag formiddag, da manden var i færd med at nedbryde et gammelt hønsehus, bygget i mursten.

Han brugte ifølge vagtchef Kim Munksgaard et koben til arbejdet.

Pludselig væltede en hele facade på huset ned over ham.

Han lå livløs, da et 10-årigt barnebarn fandt ham og slog alarm.

Hans tilstand var så kritisk, at ambulancen fik politieskorte på vejen til OUH.

Her døde han imidlertid af sine kvæstelser.

Oversigt

    Oversigt