80-årig fundet i god behold

En storstilet eftersøgning efter en forsvunden 80-årig mand fra Haarby endte mandag aften lykkeligt. Manden havde blot været på besøg hos nogle bekendte.

Den demente mand, der er dårligt gående og bruger rolator, forlod sit hjem mandag eftermiddag.

Politiet satte både hunde og helikopter ind i efterforskningen, men kort før midnat meldte manden sig i god behold.

- Han havde tusset rundt i kvarteret og var gået ind hos nogle tilfældige beboere i Haarby som også er demente. Da de hørte helikopteren gik de ud på gaden, og blev opdaget af politiet, fortæller sønnen Preben Andersen.

Den ældre mand var ved godt helbred, men var meget sulten.

Oversigt

    Oversigt