I det fynske folks tjeneste

82-årig må selv betale for rekreation

82-årige Grete Randrup bor fast på Hotel Svendborg. Det gør hun fordi kommunen ikke ville lade hende komme på et rekreationsophold. Efter en større hofteoperation turde den 82-årige simpelthen ikke flytte hjem igen. Men ifølge de sociale myndigheder i Svendborg var den dårligt gående Grete Randrup ikke syg nok til rekreation.

-

82-årige Grete Randrup bor fast på Hotel Svendborg. Det gør hun fordi kommunen ikke ville lade hende komme på et rekreationsophold. Efter en større hofteoperation turde den 82-årige simpelthen ikke flytte hjem igen. Men ifølge de sociale myndigheder i Svendborg var den dårligt gående Grete Randrup ikke syg nok til rekreation.


Hjerteproblemer og store smerter
Grete Randrup var dog ikke i tvivl. Ude af stand til at bevæge sig uden store smerter og med hjerteproblemer, ville hun ikke bo alene. Det eneste hun ønskede sig var et sted med mennesker omkring sig, så hun kunne få hjælp, hvis det gik galt.


Flyttede på hotel
\"Vores skøn var, at vi godt kunne passe hende i hendes eget hjem. Hvis hun var utryg, kunne vi have givet hende et nødopkald, så hun på den måde kunne komme i kontakt med vores hjemmehjælpere\", siger Svendborg Socialforvaltnings faglige konsulent Birgitte Beier til BT. Den ordning ville Grete Randrup dog ikke spises af med. Den 28. september flyttede hun istedet ind på Hotel Svendborg.


Snart 100 dages jubilæum som hotelgæst
Nu har Grete Randrup snart boet på hotelværelse 410 og Grete Randrup selv yderst tilfreds med ordningen. Hun har simpelthen købt sig til en tryg tilværelse. Men selv om der er rart på Hotel Svendborg skal hun alligevel snart flytte. \"Planen er at jeg skal flytte ind i min nye lejlighed i et pensionistbyggeri efter nytår. Her er der indrettet et ældrecenter i stueetagen, så jeg kan få hjælp hele døgnet\", siger Grete Randrup.


Utilfreds med systemet
\"I år 2000 blev Svendborg kåret til årets by, fordi byen gjorde en masse for de ældre. Med det jeg har oplevet, kan man nok sætte spørgsmålstegn ved, om den er så god. Det er i hvert fald ikke systemets skyld, at det fungerer. Men derimod de ansatte, der knokler rundt med de forhåndenværende midler for at få det til at hænge sammen\", siger den 82-årige Grete Randrup til BT.