I det fynske folks tjeneste

86-årig efterlyst i Korinth

En 86-årig mand fra Korinth blev tirsdag aften meldt savnet, og politiet har natten til onsdag ledt efter manden med hunde og helikopter.

Den 86-årige Poul Aage Nielsen, som bor på Sybillesvej i Korinth blev sidst set ved 18-tiden af en kvindelig bekendt ved plejecentret Solskrænten.

Han ledte efter sin hund, der var løbet væk, hvilket er sket før og derfor ikke vakte større opmærksomhed.

Men da kvinden ringede til ham senere for at høre, om han havde fundet hunden, svarede han ikke, og det endte med, at han blev meldt savnet klokken 21.00.

Politiet rekvirerede en helikopter til eftersøgningen som tirsdag aften og en del af natten også omfattede otte hundepatruljer.

Eftersøgningen fortsætter onsdag.