I det fynske folks tjeneste

87-årig dement mand fundet i god behold

00:38

Video: Anders Høgh

Fyns Politi har tirsdag morgen eftersøgt og fundet en 87-årig mand, der i løbet af natten havde forladt sin bolig på plejehjemmet Åhaven i Ferritslev.

Den 87-årige demente Otto Vest forlod natten til tirsdag plejehjemmet Åhaven i Ferritslev.

Efter flere timers eftersøgning med hunde, patruljer og helikopter er han tirsdag morgen fundet i live og i god behold.

- Det var en hundefører, der fandt manden i en af de beskyttede boliger, der ligger i nærheden af plejehjemmet. Her havde den 87-årige været siden omkring klokken fire i nat, fortæller hundeleder Jesper Schmidt-Nielsen fra Fyns Politi.

Sokker ledte til manden

Hundepatruljen fandt undervejs i eftersøgningen tirsdag morgen et par sokker i et buskads. I sokkerne stod navnet på den eftersøgte. Der, hvor de fandt sokkerne, kunne de se, at den 87-årige formentlig var trillet ned af en mindre skrænt og ned mod et rækkehus.

- Her havde den 87-årige ringet på, og da han så ud til at fryse, havde beboeren inviteret ham indenfor, hvor de to havde drukket en kop kaffe, så han kunne få varmen igen, siger Jesper Schmidt-Nielsen.

Efter den 87-årige var blevet lukket ind i huset og havde fået varmen igen, var han faldet i søvn.

- Beboeren tænkte derfor, at så ville han også sove, og så kunne de ringe efter nogen her til morgen, siger hundelederen.

Da hundepatruljen tirsdag klokken 08.20 ringer på ved rækkehuset, er det ganske rigtigt også den 87-årige forsvundne, der sidder ved køkkenbordet og drikker kaffe.

Den 87-årige havde forladt sin bolig på plejehjemmet Åhaven i Ferritslev mellem klokken to og cirka halv fem natten til tirsdag.

Læs også

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.