88-årig fik besøg af falsk hjemmehjælper

Det lykkedes søndag formiddag en falsk hjemmehjælper at narre flere hundrede kroner fra en 88-årig kvinde i Odense.

-

Det lykkedes søndag formiddag en falsk hjemmehjælper at narre flere hundrede kroner fra en 88-årig kvinde i Odense.

Den falske hjemmehjælper ringede søndag mellem klokken 8.30 og 9.00 på døren hos den 88-årige kvinde i Schacksgade. Den kvindelige \"hjemmehjælper\" fortalte den 88-årige kvinde, at der var tilbud på kaffe i Kvickly og hun ville lige høre om hun skulle købe kaffe med. Den ældre kvinde takkede ja til tilbuddet og stak den yngre kvinde 50 kroner.

Samtidig lykkedes det for den falske hjemmehjælper at komme ind i huset under påskud af, at der snart skulle gøres forårsrent. Kort tid efter at den yngre kvinde var gået opdagede den 88-årige kvinde at hendes pung med 200 kroner var forsvundet.

Politiet efterlyser en ca. 165 cm høj kvinde. Hun var iført den samme slags blå kittel, som hjemmehjælpere brugere.

Oversigt

    Oversigt