I det fynske folks tjeneste

89 millioner kroner til diarrévaccine

Fynsk biotekfirma går mod strømmen i en branche, der ellers skriger på investorer. ACE Biosciences har fået 89 millioner kroner til at fortsætte forskningen.

Det fynske biotekfirma ACE Biosciences går mod strømmen i en branche, der ellers skriger på investorer. Firmaet, der forventer at være først på markedet med en vaccine mod rejsediarré, har fået 89 millioner investorkroner til at fortsætte forskningen frem til slutningen af 2009.

ACE Biosciences udvikler vacciner mod infektionssygdomme og er tæt på at komme med det, der sandsynligvis bliver verdens første vaccine mod rejsediarré forårsaget af campylobacter. Vaccinen har allerede været igennem studier med både dyr og mennesker.

I dag kan rejsediarré ikke forebygges, og den eneste behandling er tålmodighed eller antibiotika. Men i 2011 forventes den første forebyggende behandling mod rejsediarré at komme på markedet.