I det fynske folks tjeneste

91 gik i politiets fælder

Fyns Politi har været flittige med hastighedskontroller i weekenden. 91 blev taget for at køre for hurtigt.

- Vi har primært målt i byzonen. Desuden har der været opstillet automatiske fotovogne stående forskellige steder, og de resultater har vi endnu ikke fået, siger Peder Pedersen fra Fyns Politis færdselsafdeling til Fyens Stiftstidende.

En tredjedel af bilisterne fik udover en bøde også et klip i kørekortet.