I det fynske folks tjeneste

95-årig veteran: Ole mindes kammeraterne for sidste gang

04:34
01:21

Onsdag formiddag blev der for sidste gang lagt en krans på Odense Kaserne til ære for de fynske faldne, da Danmark blev besat.

1 af 3

Onsdag formiddag blev der for sidste gang lagt en krans på Odense Kaserne til ære for de fynske faldne, da Danmark blev besat.

Det er 74 år siden. Men han husker det stadig alle detaljer fra 9. april 1940, den 95-årige veteran, Ole Bjørnsen.

- Tyskerne gik over grænsen klokken 4.15 om morgenen. Vi fik skarp ammunition i geværene, og blev stillet op ude foran. Og så måtte vi cykle til stillingerne. Der var ikke gravet huller eller noget, for vi måtte jo ikke provokere den store magt, fortæller han en anelse sarkastisk.

Det slutter her

I dag var han mødt op på Odense Kaserne, hvor der traditionen tro blev lagt en krans til ære for de seks fynboer, der faldt, da tyskerne besatte Danmark i 1940.

- Jeg tænker på alle de, der ikke er mere - og at vi kun er ganske få tilbage fra dengang, fortæller Ole Bjørnsen, der også var den eneste af en lille håndfuld tilbageværende veteraner, der var i form til at møde op.

Kasernen i Odense lukker med udgangen af 2014 - og derfor er det også sidste gang Ole Bjørnsen kan mindes 9. april med kransenedlæggelse. Og det fik i dag de store følelser frem hos veteranen.

- Jeg synes det er meget bevægende - jeg har også tårer i øjnene, sagde han umiddelbart efter kransen var lagt for sidste gang.

Ved du noget? Så send os et tip